Header_ABC

ABC for mental sundhed podcast

ABC for mental sundhed podcast om mikrohandlinger

Denne podcast giver en introduktion til mental sundhed og mikrohandlinger med afsæt i ABC for mental sundhed. Podcasten er udviklet med udgangspunkt i hverdagen i detailhandlen og tager blandt andet afsæt i situationer fra arbejdet i en butik.

Selvom eksemplerne er hentet fra detailbranchen, kan indholdet bruges i mange forskellige sammenhænge. De små handlinger, der bliver beskrevet, kan nemlig styrke trivsel både på arbejdspladser, i skolen, i foreninger og i hverdagslivet generelt.

Podcasten viser, hvordan mikrohandlinger – små, enkle handlinger i hverdagen – kan have en positiv betydning for både os selv og mennesker omkring os. Den introducerer også de tre forskningsbaserede pejlemærker i ABC for mental sundhed: gør noget aktivt, gør noget sammen og gør noget meningsfuldt.

Til materialet hører en række samtalekort, som kan bruges efter podcasten. Kortene kan hjælpe med at starte en samtale om mental sundhed, mikrohandlinger og trivsel i hverdagen – for eksempel i et team, i en klasse eller i en gruppe.

ABC podcast cover

Lyt til podcasten her

Download samtalekort og lydfil

Her kan du downloade podcasten om ABC for mental sundhed og mikrohandlinger og de tilhørende samtalekort. God fornøjelse.

Cover samtalekort podcast